Folkestyre uden folket

DEMOKRATIET er udfordret, også i Danmark. Sådan lyder den foreløbige konklusion i de tre små bøger, som Magtudredningen 2.0 for nylig har udsendt. De er tænkt som et oplæg til en bred diskussion i offentligheden forud for udgivelsen af yderligere 42 bøger frem mod 2028, hvor den endelige dom over folkestyret skal fældes. I bøgerne opregnes således stribevis af grunde til mulig bekymring over den udvikling, der har fundet sted, siden den første Magtudredning så dagens lys for 20 år siden: alt fra techgiganternes magt over den offentlige samtale og lobbyisternes fremmarch til centraliseringen af lovgivningsprocessen for blot at nævne få eksempler.

ER det så absolut relevante problemstillinger, bøgerne fremhæver, savner man nu alligevel, at forskerne har blik for den primære kilde til utilfredshed med demokratiet i Europa: at folket – demos – får mindre og mindre at skulle have sagt i demokratiet. De antisystempartier, hvis demokratiske akkreditiver drages i tvivl i bogen Dansk demokrati i perspektiv – partier som Orbáns Fidesz-parti i Ungarn, PiS i Polen, AfD i Tyskland, Rassemblement National i Frankrig og Dansk Folkeparti i Danmark – mener allesammen, at de nationale beslutningstagere bliver forhindret i at løse de problemer, som optager deres vælgere, fordi beslutningskompetencen er overdraget til internationale institutioner eller bundet af traktater og konventioner. Mest frustration har den ukontrollerede tilstrømning af migranter vakt: Folk kan ikke forstå, at deres nationale politikere kun har begrænset indflydelse på, hvem der i fremtiden kommer til at bo i deres land. Altså vil partierne have kontrollen tilbage, som det populært hedder.