Færøsk stat. »Det handler ikke om at forlade Rigsfællesskabet, men om at etablere en ny union med ligestillede parter.« Fem ud af seks færøske partier er enige om at indlede forhandlinger med København om at etablere en selvstændig færøsk stat.
Farvel til grundlovens spændetrøje

Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix
Der var en vis frustration i luften efter det årlige rigsmøde mellem Rigsfællesskabets tre regeringschefer for godt to uger siden i den færøske hovedstad, Thorshavn. Under pressemødet 17. juni, som blev afholdt i et lille lokale i Thorshavns gamle bydel, talte den færøske socialdemokratiske regeringschef, Aksel V. Johannesen, om betydningen af et nyt, opdateret og mere moderne fællesskab. Lagmandens ambition er, at Færøerne og Danmark (og Grønland, såfremt de ønsker) bliver ligestillede lande i en ny union, hvor Færøerne opnår status som en stat blandt andre stater og kan repræsentere sig selv i alle internationale organisationer.
Men da statsminister Mette Frederiksen fik spørgsmål om Færøernes ambitioner, ville hun hellere tale om betydningen af sammenhold og militær oprustning i en ny geopolitisk tidsalder, hvor kongeriget trues af både Moskva og Washington.
Del: