DET var chokerende på en ganske velkendt måde, da den seneste dårlige nyhed om folkeskolen tikkede ind i sidste uge: Knap 12 procent af eleverne i 9. klasse dumpede sidste år i dansk eller matematik – eller begge fag. Opgørelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er leveringsdygtig i velkendte elendigheder (socialt dårligt stillede børn klarer sig markant værst); i nyere katastrofer (i velstillede København dumper dobbelt så mange som for fem år siden); og deciderede bomber (selv pigerne dumper nu oftere). Politikerne er »rystede« og har hidkaldt eksperter, der skal komme med løsningsforslag. For de fleste elever, forældre og lærere er det åbenlyst: et opgør med den kurs, der har ødelagt landets folkeskole. Og en virkelig erkendelse af problemets årsag.

ENORME politiske svigt har bragt skolen i en systemisk krise. Lærere flygter. Elever mistrives. Forældre søger mod privatskoler. Og politikerne forsøger at dække havariet med klatmaling. Den første markante erkendelse fra politikerne (og fra alle, herunder lederpladsen i denne avis) bør være, at folkeskolereformen fra 2013 var en katastrofe. Om nogle af de gode ideer kunne være blevet til noget, får vi aldrig at vide, idet reformen var stærkt underfinansieret og betalt gennem en afmagring af lærerne. Alle, der har haft børn i folkeskolen de seneste ti år, ved, hvor grelt det er gået.