Web3. Et nyt internet skal tage magten tilbage fra de onde techgiganter. Forskeren Evgeny Morozov frygter, at der stikker noget helt andet under.

Fadermord i metaverset

Et nyt internet. Det lyder da herligt, gør det ikke? Et nyt internet, hvor folket bestemmer. Ikke de onde monopoler som Facebook, Google og Amazon, men Dem, kære læser.

»Endelig!« får man lyst til at skrive. »Tak!« er vel også på sin plads. Tak til blockchain-teknologien, for det er den, der nu gør det muligt at dele nettet op i millioner, nej, milliarder af små jordlodder, som vi hver især kan eje og dyrke og høste frugterne af. Det er ikke bare et nyt internet, men en helt ny økonomi, der er på vej. I første omgang til kunstens verden, hvor billedkunstnere nu kan skabe digitale udgaver af deres værker og sætte lænker om dem, så de ikke straks bliver kopieret. Og hvor vi andre kan bruge bitcoins eller andre slags kryptovaluta til at købe værkerne.

mabe
(f. 1980) er Weekendavisens korrespondent i Washington D.C., hvor han skriver om politik, økonomi og teknologi. Før Asienkorrespondent bosat i Sydkorea. Har blandt andet skrevet bøgerne Danmark Disruptet (2019) og Magteliten (2015).

Andre læser også