Byggefeber. Efter ti års forsøg på at tæmme de amerikanske techgiganter med regler og bøder står Margrethe Vestager i spidsen for en ny bevægelse, der vil bygge europæiske alternativer til Facebook og TikTok. Kan hun overbevise kontinentet om at logge af én gang for alle?
Europas genstart
Det er vist både en slags stiftende generalforsamling og en slags forsinket gruppeterapi, der finder sted mandag aften i centrum af København. Deltagerne er rejst hertil fra hele Europa med invitation fra Margrethe Vestager, der stadig er ansigtet på kontinentets lange, seje og ofte forgæves strid med de amerikanske techgiganter. Som EUs konkurrencekommissær jagtede hun dem med regler og bøder i et årti. Nu er tiden kommet til at tage et andet middel i brug, står der i brevet:
»Lige nu er der både et tidspres og et momentum for at handle og genvinde vores europæiske digitale suverænitet,« skriver Vestager. »For at begynde at bygge igen.«
Del:



