Pennefejde. Tegneren Hans Bendix og forfatteren Hans Scherfig satte en flaske rødvin på højkant. Ville Stalin tage det halve Polen?
Et væddemål
EN AUGUSTAFTEN I 1939 skete der noget meget mærkeligt. Fra Berlin meddeltes en nyhed så utrolig, at den kommunistiske avis Arbejderbladet måtte tilføje telegrammet fra nazismens hovedsæde et assurerende spørgsmålstegn: »Ikke-angrebspagt mellem Sovjetunionen og Tyskland?«
I dag ved vi, at spørgsmålstegnet var overflødigt. Pagten mellem nazister og kommunister blev optakten til Anden Verdenskrig, da Sovjetunionen og Tyskland delte store dele af Østeuropa mellem sig. Tyskland gik ind i Polen fra vest 1. september, Sovjetunionen tog resten den 17. september. Og så var der ikke noget, der hed Polen længere. Finis Poloniae, som man siger.
Del: