LAD det bare være op til mig, siger Donald Trump. Det eneste værn, vi har brug for mod kunstig intelligens, er en »STÆRK OG KLOG (Høj IQ!) PRÆSIDENT«, beroligede han os i denne uge på Truth Social. Det er ikke helt forkert: Det ville jo være rart, hvis netop sådan en præsident sad i Det Hvide Hus. Især nu, hvor AI-advarslerne gjalder mere og mere insisterende fra alle sider, ikke mindst fra branchen selv. Først tiltuskede en sværm af AI-agenter fra OpenAI sig adgang til internettet og hackede sig ind i virksomheden Hugging Face, uden at nogen opdagede det; så udgav Anthropic en 154 sider lang rapport om, hvordan stater såvel som kriminelle forsøger at misbruge teknologien til alt fra cyberkriminalitet til udvikling af biologiske våben; og vupti, så begyndte mange pludselig at tage det alvorligt, som Sam Altman, Dario Amodei og andre i årevis har sagt: at udviklingen kan ende katastrofalt. Der er virkelig brug for en STÆRK og KLOG reaktion.

OS kan man stole på, har budskabet ellers længe lydt fra AI-branchens spidser. Som missionærer fra Jehovas Vidner varsler de dommedag og frelse på samme tid: »Det kan godt være, at teknologien er farlig, men ingen håndterer den bedre end os.« Situationen minder om en helt anden trussel i tiden: de gentagne »lab leaks« fra viruslaboratorier, hvor man eksperimenterer med livsfarlige patogener for at lære, hvordan man bekæmper selvsamme. Der findes dem, som mener, at et sådant uheld udløste coronapandemien, andre er uenige. Men det er kun et spørgsmål om tid, før det går galt, hvis ikke der strammes gevaldigt op, som molekylærbiologen Alina Chan skrev i The New York Times forleden: Mindst 300 gange siden år 2000 er forskere blevet smittet af det, de studerede på disse topsikrede laboratorier. Forskellen her er bare, at det ikke er en fejl, når AI forlader laboratoriet og agerer selvstændigt i den virkelige verden. Det er selve meningen med teknologien.