Japan. Drabet på den tidligere premierminister Shinzo Abe rokker ved billedet af det velhavende og velfungerende land som en af de fredeligste pletter på verdenskortet.
Et ekko fra fortiden

Rustvognen med Shinzo Abes kiste forlader Zojoji templet efter en ceremoni Minato, Tokyo, på vej til krematoriet. Foto: Jun Yasukawa, Scanpix Jun Yasukawa
Hvordan kunne det ske her? Det var den hyppigste reaktion, både i Japan og i udlandet, efter at den tidligere premierminister Shinzo Abe blev dræbt ved højlys dag i en forstad til provinsbyen Nara. Det er den slags skrækkelige begivenheder, man kan forvente andre steder i en urolig og uforudsigelig verden, men ikke i fredelige Japan.
Virkeligheden er mere kompleks. Snarere end at være en usandsynlig afvigelse fra normen stiller mordet skarpt på sider af japansk politisk kultur, der ellers ikke får den store opmærksomhed. Under den rolige, konforme overflade lurer volden og ekstremismen, for begge har en lang historie i Japan.
Del:



