Leder. Jura er fastfrosset politik. Minkskandalen er flydende, varm politik. Forstår oppositionen det? Og vil statsministeren bidrage til at genoprette tilliden til magtudøvelsen?
Efter minkene
SAGEN vil – i modsætning til de stakkels mink – ikke dø. I valgkampen diskuterede man, om der skal laves en advokatvurdering for at klarlægge, om der er basis for at rejse rigsretssag mod Mette Frederiksen. Nu kører diskussionen videre: Tre juraprofessorer konkluderer nu, at nej, det er der ikke. Det er al ære værd, at de tre jurister har udført dette arbejde. De har åbenlyst været frustrerede over de mange løse påstande om statsministerens juridiske ansvar. Og deres konklusion er overbevisende.
ER minksagen bestemt en skandale, handler den ikke om jura. Professorerne konkluder, at det »med høj grad af sikkerhed« kan slås fast, at Frederiksen ikke vil kunne »dømmes efter ministeransvarlighedsloven for grov uagtsomhed, endsige for et forsætligt forhold i forbindelse med beslutningen og udmeldingen om aflivning af alle mink«. Det er ikke overraskende: Selvom Minkkommissionen, der udløste sidste uges folketingsvalg, ikke undersøgte statsministerens ansvar, var det tydeligt, at dens konklusioner ikke ville kunne bære en rigsretssag mod hende. På den måde har valgkampens debatter om en advokatundersøgelse mest været symbolske. Man kan endda sige, at Frederiksen har en interesse i, at sagen fortoner sig i falbelader om hendes juridiske ansvar
Del: