Kommentar. En mulig våbenhvile med Hamas svarer ikke på det afgørende: Hvordan forvandles kravet om en tostatsløsning fra besværgelse til virkelighed?

Efter krigen er det bare politik

Hvem er for en tostatsløsning for israelere og palæstinensere? Svaret er det samme, som hvis man spørger, hvem der vil være med til at redde kloden. Alle, bortset fra dem, der straks begynder at afvise præmissen eller stille konspiratoriske modspørgsmål. USA, EU-landene, Rusland og Kina, de fleste arabiske stater, ja, selv Tyrkiet og Sydafrika mener, at en tostatsløsning er vejen frem. Langt de fleste jødiske og muslimske mainstreamrepræsentanter verden over er enige: To stater, en jødisk og palæstinensisk, er løsningen. Sådan har det været siden FNs delingsplan i 1947.

Er det en besværgelse? Et mantra, som skal holde nerverne i ro, men som ikke forandrer noget? Som når verdens politikere understreger, at vi da selvfølgelig skal holde os under to grader?

kras
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.

Andre læser også