Dødsårsag: Den konservative syge

DET var den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher, der blev berømt for ordene: This lady is not for turning. Thatcher er forbillede for snart sagt alle konservative politikere, også for stakkels Liz Truss, der på seks uger har lavet så mange u- og kovendinger, at hun torsdag eftermiddag måtte trække sig som formand og landets premierminister. Det har været decideret smertefuldt at bevidne det konservative partis totale sammenbrud. Det er vigtigt at fastholde, hvad de afgørende lektioner i dette sørgelige kapitel  britisk historie er.

AFSLØRENDE for Truss blev det, at de økonomiske markeder reagerede så stærkt på hendes politiske planer: Partiet stod nærmest til udslettelse i meningsmålingerne, og kritikere på venstrefløjen påstår allerede, at det naturligvis vidner om et totalt nederlag for den svaghed for skattelettelser, der har præget partiet lige siden Thatcher. Det er en forkert konklusion. Liz Truss’ bebudede skattelettelser fik markedet til at reagere voldsomt, fordi sådanne lettelser er det absolut værste, man kan iværksætte i en tid med høj inflation. Og da britiske supermarkeder allerede sætter tyverisikring på smørpakkerne i kølemontrerne, vil solide skattelettelser få inflationen til at gå op gennem taget. En stor del af presset mod Truss kom fra de finansielle markeder, hendes eget parti historisk hylder. De troede ikke på, at det hæderkronede parti havde nogen anelse om, hvad det foretog sig.

DEMOKRATI er også en form for marked – og det kan være nådesløst. Når først en toppolitiker viser sig som letvægter, når hun eller han afsløres i falsk varebetegnelse, styrtdykker prisen, og varen må hurtigt udgå. De konservatives vigtigste påstand har i mange år været, at netop de er i nær forbindelse med vælgerne og folket. Liz Truss inkarnerede denne løgn: Valget af hende og hendes skatteplaner var et tegn på en fuldkommen afkobling. At hun nu falder, er resultatet af et parti, der har mistet forbindelsen til virkeligheden: både de økonomiske og demokratiske realiteter. De Konservative, der forårsagede Brexit på en gigantisk løgn om de paradisiske tilstande, det ville medføre for et genfødt Storbritannien, er blevet straffet for at bevæge sig længere og længere væk fra den virkelighed, hvor briterne lever og arbejder. Den Little England-verden, der dominerer den konservative fantasi, findes ganske enkelt ikke. Kuren er hård: En fuldkommen reform af den måde, partiet er organiseret på. Og en gennemgribende selvransagelse, der kan bringe det i forbindelse med virkeligheden igen.