Verdensorden. For 127 år siden skabte den svenske statsvidenskabsmand Rudolf Kjellén begrebet geopolitik. Han ville ikke have været det mindste overrasket over – eller anfægtet af – Putins, Trumps og Xis aggressive fremfærd.
Det rene magtliv
STOCKHOLM – Verden var en ganske anden, end vi troede. Samtalernes, traktaternes og de universelle rettigheders verden var blot et tylforhæng af forhåbninger, der blev monteret ved Anden Verdenskrigs afslutning. Nu er forhænget revet til side, og vi får blotlagt en verden, hvor rovlyst og rå muskelmagt hersker.
Byttedyrene trykker sig mod jorden eller himler op i FN, WTO eller sågar NATO, aftalernes afmægtige tribunaler. Det er Putins, Trumps og Xis verden, hvor kanonbåde og faldskærmstropper fører ordet.
Del:



