Vidnesbyrd. Alt for få meningsdannere, kulturpersonligheder og kunstnere råber op om den nye antisemitisme, siger socialdemokraten Frederik Vad, som har arrangeret fakkeltoget på årsdagen for Krystalnatten. Weekendavisen møder ham til en snak om jødiske danskere og Socialdemokratiets historiske ansvar.
Det manglende åndsberedskab
Siden Frederik Vad stillede sig offentligt frem med en bekymring for danske jøder, har det unge socialdemokratiske folketingsmedlem gennem de sociale medier, e-mails og opkald og ved at blive stoppet spontant på gaden fået mere end 500 vidnesbyrd om selvoplevet antisemitisme og trusler.
Weekendavisen kan ved at kigge på Vads mobil verificere modtagne beretninger om: at et jødisk skolebarn på Vestegnen fik ridset hagekors i sit bord i klassen. At Panum Instituttet på Københavns Universitet om eftermiddagen og aftenen ændres til en jødefjendsk moské med bøn og kønsopdeling. At en jødisk lærer har oplevet dødstrusler skrevet på tavlen, og at skolebørn rejste sig og heilede. At én i Odense har fået revet sin davidsstjerne af og er blevet lovet tæsk på p-pladsen. At drabstrusler efter en jødisk sportsklubs kampe er helt almindelige. At en truende flok råber: »Er du jøde? Er du jøde?« efter en enlig på en station. At flere kommer hjem til hagekors spraymalet på døren. At det føles utrygt at forlade den jødiske skole Carolineskolen med sine børn, når man kommer uden for dens militære bevogtnings opsyn. At det føles utrygt at aflevere sine jødiske børn i dagpleje, institutioner og skoler, der flager med palæstinensiske flag, eller hvis pædagoger og lærere bekender kulør mundtligt. At man ikke offentligt tør dele bekymring for familie i Israel og skjuler jødiske tegn. At man føler knugende skam over, at man som forælder undlader at fortælle sine egne børn om deres jødiske ophav. At skammen er nedarvet, fordi ens bedsteforældre og oldeforældre gjorde det samme.
Del:
