Leder. USA og Storbritannien har leveret langt flere våben og efterretninger til Ukraine end EU-landene. At gøre noget ved det æreløse misforhold handler forbeholdsvalget også om.

Det manglede bare

DET kan af og til være nyttigt at gøre brug af den kontrafaktiske metode: Hvad nu hvis USA og Storbritannien havde holdt sig helt ude af Ukrainekrigen i den afgørende første måned og overladt det til EU selv at håndtere striden? Det var trods alt de europæiske lande på kontinentet, som stod i størst fare, da russiske kampvogne rullede ind over grænsen for at knuse nabolandet. Svaret er så bedrøveligt indlysende, at det knap er værd at bruge tid på. Tilstrækkeligt at konstatere, at Ukraines overlevelse som selvstændig nation i den første fatale tid ikke er EU-landenes fortjeneste. Skønt parlamenterne i Bruxelles og EUs hovedstæder hurtigt svøbte sig i blåt og gult, blev de fleste våben og efterretninger leveret af Storbritannien og USA.

HANDLER krigen om Europas frihed, sikredes den ligesom under Anden Verdenskrig af alliancen mellem de engelsktalende lande. I grunden er det forbløffende, al den stund hverken den amerikanske eller britiske leder omtales som videre stabile, myndige eller åndsnærværende. At Storbritannien har forladt EU, kan absolut ikke ses på den indsats, den gamle imperienation gør for at komme den russiske trussel til livs. Det trumpistiske rabalder om at trække USA helt ud af NATO og lade de utaknemmelige europæere sejle deres egen sø mærker man virkelig heller ikke meget til hos amerikanerne i denne tid.

klwi
(født 1971) er redaktionschef. Af uddannelse er Wivel cand.mag. i dansk og kommunikation, og han har siden 1998 været udlands-, indlands-, sports- og kulturskribent her på avisen. Han har desuden været bogredaktør og var i to år avisens korrespondent i USA. Wivel er vidtfavnende, men har i særlig grad dækket den israelsk-palæstinensiske konflikt og USA. Forfatter er Wivel til bogen "Næsten intet - en jødisk kritik af Kierkegaard" (1999). Hans reportagebog "Den sidste nadver" (2013) om, hvorfor kristne forlader de arabiske lande, er udkommet i Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Derudover har han i samarbejde med cykelrytteren Michael Rasmussen skrevet selvbiografien "Gul feber" (2013).

Andre læser også