SKAT. Det var ikke besparelsernes skyld, at skattevæsenet kollapsede. Oversete pointer fra tidligere departementschef Peter Lofts bog.

Det faglige lederskab forsvandt

Måske har De også svært ved at holde styr på de mange kommissionsundersøgelser. Har De glemt Skattekommissionen, der løbende arbejder uden nogens bevågenhed? Den blev af Finansministeriet advarende skønnet at koste statskassen 308 millioner kroner til honorarer til advokater osv., men alligevel blev et bredt flertal enige om at sætte den i gang i 2017 – nu ventes prisen at blive 350 millioner. Arbejdet ventes afsluttet i 2023.

Kommissionen skal belyse udviklingen siden oprettelsen af det statslige enhedsskattevæsen og styrelsen SKAT i 2005, herunder skandalesager som det mislykkede elektroniske system for inddrivelse af gæld til det offentlige, EFI, ejendomsvurderingssystemet, samt svindel med refusion af udbytteskat på 12,4 mia. kroner. Dertil kostbare, mislykkede it-systemer.

xfrv
Frede Vestergaard (født 1942) er journalist emeritus på Weekendavisen. Han er uddannet cand.polit. og skriver blandt andet om energi og miljø.

Andre læser også