Pengenes paradoks

Det russiske angreb på Ukraine har på ingen tid vendt op og ned på mange ting. Det gælder også dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Med søndagens nationale kompromis har et bredt politisk flertal givet Forsvaret, hvad det længe har drømt om. Penge til en modernisering og en styrkelse af et forsvar, som ikke havde vælgernes bevågenhed, og som politikerne kun interesserede sig for, når de hvert fjerde eller femte år skulle forhandle et nyt forsvarsforlig.

Det havde to umiddelbare konsekvenser. Der blev kun modvilligt investeret i det militære forsvar. Og Forsvaret fristede en mærkelig skyggetilværelse, hvor lurvet nedslidning kunne trives side om side med administrativ og ledelsesmæssig ineffektivitet. Det lod sig gøre, fordi ingen rigtig rettede blikket mod den trods alt mastodontiske organisation og dens betragtelige penge- og personaleforbrug.