Den tunge ende

Der er nu indført karakterkrav til gymnasiet for at holde de fagligt mindst motiverede unge væk fra indgangsdøren til gymnasierne og i håb om at dirigere flere hen på erhvervsuddannelserne. Den smallere port til gymnasiet blev forsøgt opført i den forgangne sommer. Men de nye optagelseskrav er født med et virvar af undtagelser og kattelemme i en bred politisk aftale, hvor alle partier skulle tilgodeses. Skal undervisningsordførerne i dag forklare, hvad der egentlig kræves for at komme i gymnasiet, kan de ikke rigtigt svare.

De unges hang til gymnasielivet er heller ikke svækket det mindste. I år har 72 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse tilmeldt sig en af de gymnasiale uddannelser med det almene gymnasium, stx, som det mest foretrukne. Sidste år, altså inden karakterkravet kom til, søgte nøjagtig samme andel ind på en gymnasial uddannelse direkte fra grundskolen. Uanset hvad politikerne ellers mener, at de unge burde gøre, har landets teenagere gymnasiet som det suveræne førstevalg blandt ungdomsuddannelserne.