Interview. Danmarksdemokraterne fik væltet Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune. Men Mads Fugledes egentlige ambition var oprindeligt blot at få Venstre til at besinde sig, siger han. Weekendavisen har været på besøg hos den nyvalgte borgmester.
Den sidste bastion

»Det er en meget skøn kommune med nogle meget fine landsbyer, som er sårbare over for, at folk flytter væk, men den er mest sårbar over for store energiprojekter,« siger Mads Fuglede. Foto: Frederik Kongsgaard, Scanpix
Der er kun gået et døgn, fra Danmarksdemokraternes Mads Fuglede ankom til idrætscenteret i Ringkøbing tirsdag aften, og til at Weekendavisen banker på døren til hans firlængede stråtagsgård onsdag aften i den lille landsby Hvingel nord for kommunens hovedstad. Alligevel føles det, som om den vestjyske kommune fra den ene dag til den anden er trådt ind i en helt ny tidsalder.
Udsigten til denne lokale revolution forklarer også, hvorfor der har været så stor bevågenhed om kommunalvalget i Ringkøbing-Skjern, landets største kommune målt på areal. Her har Venstre siddet så lang tid på borgmesterposten, at det begyndte at føles som en naturlov.
Del:


