Et pudsigt mønster begynder at tegne sig i dansk politik fire måneder efter flertalsregeringens dannelse kort før jul. Mønstret viser, at regeringspartierne sagtens kan løbe ind i problemer, men at de som oftest er selvskabte. Oppositionen er dog ikke arbejdsløs af den grund; man er hjælpsom med at hjælpe regeringen ud af vanskelighederne igen, hvad der er to fine eksempler på fra denne uge.

Mest betydningsfuldt ses håndsrækningen i forhold til regeringens plan om at beskære seniorpensionen, men også i forhold til de mere diffuse anklager om ikke at lytte til andre – læs bededagsslaget –  er resten af Folketinget trådt til som regeringens problemknusere. Det afspejler en begyndende anerkendelse af de parlamentariske vilkår, som også så småt spirer frem i en ellers meget vred fagbevægelse. Men måske er det også hist og her udtryk for, at man ikke rigtig har tænkt sin strategi igennem endnu.