Leder. Til topmødet fremstod Xi Jinping som den tilregnelige og stabile klippe. Men skrækken for Putin og frustrationen over Trump må ikke drive os i armene på Kina.
Den gode, den dumme og den grusomme
KINESERNE må have haft en fest. Uden at de selv havde gjort noget for det, kom Vladimir Putin og Donald Trump rejsende til Riget i Midten for at kaste lys på den store leder Xi Jinping. Hvis man tænker på de tre som hovedpersonerne i Sergio Leones klassiker, ville Vladimir Putin være den grusomme og Donald Trump den onde (nå nej, dumme). Putin udkæmper på snart femte år en fiasko af en krig, der har slået en halv million af hans undersåtter ihjel. Hans indflydelse skyldes alene den rå vilje til at myrde modstandere og bombe civile. Og Donald Trump, der kaldte Putin »min ven«, sejler rundt efter at være blevet ydmyget af henholdsvis iranerne og sine egne vælgere.
ER Xi Jinping dermed den gode i denne trio, skyldes det selvfølgelig mest, at han er mere tilregnelig og fremstår som en garant for en vis stabilitet. Ingen stoler på de to andre. Og Xi Jinping soler sig i det lys: Stabilitet er godt for ham, hans styrke kommer gennem Kinas velstand, som skyldes stabil adgang til alverdens markeder. Og stort set al kinesisk politik drejer sig om at tilbyde en fast og rolig hånd og dejlige, langsigtede investeringer.



