Listen over datingprogrammer kan til tider forekomme nærmest uendelig: Gift ved første blik, The Bachelor, Date mig nøgen, Matchet på Mælkevejen, Fem fyre flytter ind og Landmand søger kærlighed for bare at nævne de mest kendte danske programmer.

Uge efter uge følger tusindvis af seere med, mens tilfældige singler søger kærligheden på landsdækkende fjernsyn. Og det gør de ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden de seneste år. Så hvad er det, der er gået galt i Vesten? Hvorfor kan flere og flere ikke finde en partner?