De ufries land

DEN nye verden blev grundlagt på et ideal, der både skabte rædsel og begejstring i den gamle. Amerikanerne nedkæmpede ikke blot den britiske kolonimagt, de erklærede, at deres land havde et formål. USA er den eneste stat, der er blevet grundlagt på et universelt ideal, ja, ligefrem en sandhed, som det udtrykkes i Uafhængighedserklæringens første sætning, der påstår, at alle mennesker er født lige og har ret til at blive frie. Selvom Amerika med slaveriet blev født i hykleri, blev dette revolutionære ideal drivkraften i det, amerikanerne selv kalder »det amerikanske eksperiment«. At en nation kan forenes – ikke under en religion eller etnicitet – men en idé; udtrykt med den lysende fakkel i Frihedsgudindens hånd og de iturevne lænker ved hendes fødder.

DYBE er disse tanker, som gennemsyrer amerikansk politik, populærkultur og identitetsdannelse. I skolerne fremsiger børnene The Pledge of Allegiance, på endollarsedlerne står e pluribus unum, ud af mange (bliver vi) én, og alle store – og ikke så store – amerikanske politikere har udtrykt dem: »Vi har aldrig været forenet af blod eller jord,« sagde en af de mest splittende præsidenter, George W. Bush, i sin tiltrædelsestale, »men vi er bundet af idealer, der flytter os hinsides vores baggrund og interesser og lærer os, hvad det vil sige at være borger.« Eller Barack Obama, hans lige så splittende efterfølger: »Vi er ikke røde og blå stater – vi er Amerikas Forenede Stater.«