Meget er forandret i min barndoms gade, men den pyntelige facade ligner sig selv. Louisegade ligger her stadig. En ydmyg bebyggelse i det indre Aalborg. Ind ad denne gadedør og ud igen, op og ned ad disse trapper, gik mine bedsteforældre og deres tre børn fra 1930ernes start til 1960ernes slutning. Det blev også min barndoms gade.

Men hvor baggårdene lå, hvor betonmure engang delte området op i små, grå enheder, er nu en have med sindrige løvgange. Væk er tørresnorene med lagner og dynebetræk, ingen firesnor til klatvask går fra køkkenvinduet på tredje sal over til den del af bebyggelsen, der aldrig i min tid, i 50erne og 60erne, holdt op med at hedde »Gestapos gård«.