Anmeldelse: Embedsfolk. Jørgen Grønnegård Christensens nye bog er et must for enhver slotsholmsinteresseret.
De gode nye dage
JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN har udgivet en bog, som sender seismiske bølger gennem centraladministrationen med tilliggender. For hvad er dommen? Er han på traditionalisternes eller de modernes side? Med Finansministeriet? Med minkene?
Det er en oplysende bog, dansk centraladministrations førstebetragter har begået. Grønnegård har institutionel hukommelse og kan ud af denne bringe ældre eksempler frem, der tjener til sammenligning med den uvægerlige forandring, der har fundet sted siden »de gode gamle dage«. De var bare anderledes og møntet på en anden virkelighed. En mindre kompleks og mindre international og mindre reguleret tid.
Del:



