Reportage. Hvad er gået galt i forholdet mellem kønsforskningen, pressen og politikerne? På en konference på Københavns Universitet forsøgte flere forskere at give svar.
De andres skyld
Det er torsdag morgen, og vi er 300 mennesker samlet i et stort auditorium på Københavns Universitets Sønder Campus på Amager. Vi sidder forventningsfulde iført vores navneskilte med respektive pronominer for at blive klogere på den danske kønsforsknings ydre og indre rammer. Det er en konference over to dage, hvor vi her på den første dag skal høre adskillige forskere give deres perspektiv på kønsforskningens forhold til sin omverden, ikke mindst dens lettere anstrengte forhold til pressen og politikerne.
Weekendavisen er mødt op for at blive klogere på, hvordan forskerne selv forklarer, hvad der er gået galt. For noget er tydeligvis ikke gået så godt i relationen mellem kønsforskningen og særligt det politiske system. Det blev tydeligt sidste år, da Folketinget vedtog en udtalelse forfattet af Liberal Alliances Henrik Dahl og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der kritiserede aktivistiske forskningsmiljøer. Her var det særligt forskning i køn og migration, der modtog den hårdeste kritik i den efterfølgende offentlige debat.
Del:
