Formanden for Konservative kom med et opsigtsvækkende forslag i sin grundlovstale.

»Jeg mener, tiden er kommet til at se på, om vi skal lave et skattefradrag, så alle familier lettere kan holde én ordentlig avis. Om den er trykt eller elektronisk efter eget valg,« sagde Mona Juul.

Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne holdt fælles grundlovsmøde på Biskoptorp Hovedgaard ved Ullerslev.
Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne holdt fælles grundlovsmøde på Biskoptorp Hovedgaard ved Ullerslev. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Mistilliden og usandhederne må ikke få splittet os.«

Ifølge Mona Juul vil et fradragsberettiget avisabonnement fungere som et værn imod fake news og AI-drevet journalistik, og foreløbig har den mediebranche, der står til at få gavn af forslaget, reageret med påfaldende tavshed.

Måske har chefredaktørerne på landets aviser ikke lyst til at forholde sig offentligt til en politik, der kan komme deres egen forretningsmodel til gode, men de burde snarere forsvare borgernes ret til frit at vælge deres eget medieforbrug. Som ansat på en avis håber man altid på, at flere vil se lyset i det, man sælger, men danskerne tvangsopkræves i forvejen 3,7 milliarder kroner om året til DR og over en halv milliard kroner i mediestøtte, herunder til aviserne. Selvfølgelig skal man ikke have en skatterabat med den anden hånd, fordi man abonnerer på en avis i stedet for på Netflix, podcast eller Viaplay Sport.

Forslaget er del af en trættende tendens, hvor politikere opfinder den ene økonomiske særordning efter den anden, afhængigt af hvad der stiller dem selv i det bedst mulige lys. 

Fødevarechecken – et engangsbeløb – blev sendt ud til over to millioner danskere, fordi Mette Frederiksen var under pres fra de stigende fødevarepriser.

Elafgiften blev midlertidigt sat ned i to år for at hjælpe danskerne med de stigende energipriser.

Kørselsfradraget vil også midlertidigt blive sat ned ifølge regeringsgrundlaget på grund af de høje benzinpriser.

Momsen på frugt og grønt vil blive afskaffet for at opfordre danskerne til at spise sundere, mens chokoladeafgiften, som politikerne ellers havde lovet at afskaffe, bliver bibeholdt. 

Dertil kommer nulmoms på bøger, gratis kulturpas til unge, og man kunne blive ved. 

I stedet for at sænke skatter og afgifter permanent og effektivt giver politikerne os lommepenge, så længe vi bruger dem på det, de bestemmer. 

De mange undtagelser ligner efterhånden et superstatsligt opdragelsesregime, et straf- og belønningssystem, der skal genne borgerne i den ønskede retning som en fåreflok. Går vi den forkerte vej, skubbes vi på plads med et mildt økonomisk elektrochok. Går vi den rigtige vej, får vi godbidder.

For fire år siden kritiserede statsminister Mette Frederiksen aviserne, da hun sagde, at de trykker »ting, som er forkerte, uden der sker noget«.

Nu bakker hun imidlertid op om et avisfradrag, fordi det ifølge hende vil »styrke det danske demokrati«.

Javel. Hvis politikerne virkelig er så bekymrede for misinformation, kan de begynde hos sig selv. Offentliggør dronerapporten. Lemp offentlighedsloven. Stop med at snige skattestigninger ind i regeringsgrundlaget ved at kalde dem noget uforståeligt og håbe, de dumme borgere ikke opdager det. 

Det kan de til gengæld gøre helt gratis.