More is more. Den nye regering har skabt en økonomisk labyrint af ekspertgrupper, skatteændringer og vidtløftige reformer.
Ring efter en bureaukrat
Det er næsten umuligt at sætte firkløverregeringens økonomiske politik på formel. For den vil det hele på en gang: Den lover gratis bus til de unge og større aktiesparekonto til de rige. 3.000 kroner mere til arnepensionister og lavere selskabsskat til erhvervslivet. Store bededag får vi tilbage – men først skal arbejdsudbuddet øges.
Sådan er det hele vejen igennem: Regeringsgrundlaget bugner med velfærd og skattelettelser. Det er alting på samme tid, ingen kan klandre den nye regering for at følge et less is more-princip. Ring efter en bureaukrat! Den økonomiske politik er en vildtvoksende labyrint af forslag, og politikerne får alvorligt brug for hjælp fra ferme embedsmænd til at finde igennem den.
