Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

God formiddag, kære læser

I dagens nyhedsbrev vil vi opholde os mest i det store udland, og vi starter i USA, hvor præsident Donald Trump i går meddelte, at han vil fyre Lisa Cook, der er bestyrelsesmedlem hos den amerikanske centralbank (Federal Reserve System). Årsagen er, at hun i 2021 angiveligt har oplyst at have både sin ejendom i delstaten Michigan og en anden i delstaten Georgia som sin primære bopæl.

1. Gråzonefyring

Det kan måske virke underligt, at vi pludselig skal interessere os for et hidtil ukendt bestyrelsesmedlem i den amerikanske centralbank. Men der er nu gode grunde til at holde øje med sagen. Siden sin tiltrædelse har Trump konstant klaget over, hvordan den amerikanske centralbank bliver drevet under sin direktør, Jerome Powell. Eller sagt mere præcist: Han har brokket sig højlydt over den amerikanske rente, som han synes er alt for høj.

Ifølge amerikansk lovgivning kan præsidenten dog ikke fyre centralbankdirektøren (som i øvrigt er udnævnt af Trump selv i sin forrige embedsperiode). Men præsidenten kan godt afskedige bestyrelsesmedlemmerne i centralbanken. Og bestyrelsen kan under visse omstændigheder fyre direktøren. I begge tilfælde kræver det dog en saglig grund som eksempelvis pligtforsømmelse. Det må ikke skyldes politisk uenighed. Nu er spørgsmålet så, om det er en saglig grund at fyre Lisa Cook på grund af den påståede svindel. Selv nægter hun at træde tilbage, så hvor det ender, er et åbent spørgsmål.

I går meddelte Trump, at han vil fyre bestyrelsesmedlem hos den amerikanske centralbank, Lisa Cook. Arkivfoto: Jonathan Ernst
I går meddelte Trump, at han vil fyre bestyrelsesmedlem hos den amerikanske centralbank, Lisa Cook. Arkivfoto: Jonathan Ernst Jonathan Ernst

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Hvis Trump på sigt ender med at tvinge centralbanken til at sænke renten, så kan det have alvorlige konsekvenser for tilliden til amerikansk økonomi. Man har netop indrettet systemet således, at præsidenten ikke skal kunne diktere renteniveauet, da der ofte vil være stærke politiske interesser i at modsætte sig upopulære, men stærkt nødvendige rentestigninger. Det er noget nær en universel anerkendt sandhed blandt makroøkonomer, at det er en god idé med en vis armlængde mellem pengepolitikken og den øvrige økonomiske politik. Mere uro omkring den amerikanske økonomi kan også komme til at påvirke dansk økonomi.

2. Persona non grata

Så tager vi forbi Australien, hvor landets regering ganske opsigtsvækkende har udvist den iranske ambassadør Ahmad Sadeghi og tre andre diplomater. Den iranske ambassade i Australien er blevet midlertidigt lukket, og dets personale sendt til et tredjeland. Nu arbejder man fra australsk side på at kategorisere den iranske revolutionsgarde som en terrorbevægelse.

Det sker alt sammen som reaktion på, at Iran ifølge de australske myndigheder har været indblandet i to antisemitiske hændelser. Der er tale om en ildspåsættelse på en kosherrestaurant i Sydney i oktober og et lignende angreb på en synagoge i Melbourne i december. Ingen kom heldigvis til skade i de to angreb, der ifølge de australske myndigheder var dirigeret af Iran og havde til formål at skabe frygt blandt australske jøder.

Adass Israel Synagogen i Melbourne, Australia. Arkivfoto: AAP, Scanpix
Adass Israel Synagogen i Melbourne, Australia. Arkivfoto: AAP, Scanpix

At Iran er involveret i terror og likvideringer i udlandet, er intet nyt. Det har været fast praksis siden den islamiske revolution i 1979. Men at man har målrettet angreb på jøder i Australien, er ikke set før. Der har dog været eksempler på, at australske efterretningstjenester har mistænkt Iran for at overvåge og samle oplysninger om regimets modstandere i landet.

3. Antisemitisme i Sverige

Også i Sverige har krigen i Gaza resulteret i antisemitiske hændelser, omend de umiddelbart intet har med Iran at gøre. Berlingske kunne i går fortælle, hvordan Gaza-krigen har medført en drastisk stigning i anmeldte hadforbrydelser rettet mod jøder. I månederne efter 7. oktober var der fem gange flere anmeldte episoder end samme periode året før.

Knap 40 procent af adspurgte svenske jøder svarer i en ny rapport, at de overvejer at flytte fra landet. Og det er ikke bare noget, de har i munden. Ifølge Statistiska centralbyrån er 404 svenske jøder flyttet til Israel i 2024 – en fordobling i forhold til året før. Man anslår, at der lever 15-20.000 jøder i Sverige.

Tak for at læse med!

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes