Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godformiddag, kære læser

Nyhedsbrevet i denne uge har haft en del fokus på krigen i Ukraine og ikke mindst Donald Trumps indtil videre frugtesløse forsøg på at bringe den til ende. Trumps kurs har været kendetegnet ved, at han hidser sig op over Volodymyr Zelenskyjs forventelige reaktioner på umulige amerikanske krav, ignorerer og bortforklarer Vladimir Putins manglende kompromisvillighed, alt imens krigen brager derudad. Det har indtil nu kun udstillet Trump som politisk naiv og selvovervurderende. 

Ifølge CNN er han tiltagende frustreret over, at det hele ikke er gået så let, som han troede, det ville. Det kunne man se i går på Truth Social, hvor han i en direkte appel til Vladimir Putin bad ham om at stoppe med at angribe Ukraine.

Hele det cirkus har fyldt så meget, at andre konflikter er trådt i baggrunden. Så meget, at det først er nu, der er plads til at skrive om, at to atommagter ser ud til at være på vej i krig.

1. Terror i Kashmir

Tirsdag fandt et islamistisk terrorangreb sted i den smukke indiske region Kashmir. Angrebet blev udført af en række bevæbnede gerningsmænd, der overfaldt en gruppe indiske turister ved byen Pahalgam i Baisaran-dalen. Et øjenvidne fortæller, at terrorister tvang ofrene til at bevise, om de var muslimer eller ej, blandt andet ved at kræve, at de reciterede specifikke koranvers. Kunne de ikke det, blev de dræbt på stedet. Kvinder og børn blev dog skånet. 23 af de dræbte var hindumænd.

Da den tidligere britiske koloni, Indien, blev delt i 1947, fik det muslimske Pakistan cirka en tredjedel af Kashmir-regionen, mens resten forblev indisk. Dette til trods for, at området havde en muslimsk majoritetsbefolkning. Pakistan har aldrig opgivet deres krav på området, og med tiden er der blevet kæmpet tre krige mellem Indien og Pakistan om Kashmir (i 1965, 1971 og 1999). Siden 1989 har området desuden været plaget af separatistiske, islamistiske terrorgrupper, der ønsker løsrivelse fra Indien. Indien har i alle årene anklaget Pakistan for at finansiere og støtte denne terrorisme.

Angrebet tirsdag var det største i Indien i nyere tid og er en ydmygelse for den hindunationalistiske premierminister Narendra Modi, der siden 2019 har brystet sig af at have nedkæmpet terrortruslen i Kashmir. Torsdag suspenderede Indien samtlige visa, der er blevet udstedt til pakistanske statsborgere. De har fået besked om at forlade landet senest søndag. Samtidig har de lukket grænsen til Pakistan og bedt deres egne statsborgere forlade nabolandet.

Det ligner optakten til endnu en krig mellem de to lande. Både Pakistan og Indien har atomvåben, hvilket ikke gør situationen mindre anspændt.

2. Coops krise

Sidste år sejlede jeg en tur til Malmø sammen med min søn. Her besøgte jeg et tilfældigt supermarked, der lå tæt på havnen, hvor vi boede. Jeg var chokeret, da jeg trådte indenfor. Det bugnede med lækre råvarer. Der var kartofler i alle mulige obskure sorter. Oksetalg blev solgt, som var det smør. Koteletter af spanske, iberiske sortfodsgrise lå på den plads i køledisken, hvor en fesen nakkekotelet ville have været i et dansk supermarked.

Siden har et mysterium rumlet i mit hoved: Hvordan kan det lade sig gøre, at svenskere har adgang til så rigt et dagligvareudvalg, når vi danskere må tage os til takke med overprisede sekundaprodukter ad libitum? Jeg kender ikke svaret, men jeg kan konstatere, at det ikke bare er udvalget, den er gal med, det går også helt ad helvede til for en af vores største dagligvarevirksomheder, Coop. Alene i 2023 mistede de svimlende 2,3 milliarder kroner. Og selvom de kom ud med et overskud i 2024, så tjente de ingen penge på deres supermarkeder, men derimod på salg af ejendomme. Faktisk tabte de cirka 600 millioner kroner på deres fire store kæder, Superbrugsen, Brugsen, Kvickly og 365discount.

Sidste år fik koncernen ny administrerende direktør, Thor Skov Jørgensen, der i denne uge har været på medierundtur i aviser som Politiken og Berlingske for at forklare, hvordan han vil gøre alt godt igen. Det er dog ikke til at blive klog på, hvad hans plan egentlig er. Noget med, at man ikke skal se en modsætning mellem discountkæde og supermarked. En pointe, han understreger med stor omhu i Politiken. Personligt anede jeg ikke, at der skulle være en forskel mellem de to.

På den ene side håber jeg, at han får held med at vende skuden og sikre overskud og fremtidigt arbejde til de mange ansatte i Coop. På den anden side drømmer jeg om en svensk invasion. Ikke ligesom den i 1658, hvor de vandrede over de frosne danske bælter og tvang os til at afstå Skåne, Halland og Blekinge ved den ydmygende Roskildefred. Nej, mere i form af en masse lækre råvarer i spændende supermarkedskæder som den, jeg besøgte sidste sommer i den tidligere østdanske havneby Malmø. Kom nu, Sverige!

3. Når huset taber

Lad os afslutte med lidt optimisme. Hvis Donald Trump vender Ukraine ryggen – og det forekommer stadig mere sandsynligt – er Ukraine så på herrens mark? Ikke nødvendigvis. Ifølge økonomen Christoph Trebesch ved Kiel Institute for the World Economy vil Europa kunne overtage de amerikanske udgifter ved blot at bruge 0,2 af vores BNP. Det er jo et greb i lommen for at beskytte et europæisk lands suverænitet, bevare dets væbnede styrker og holde de russiske styrker stangen.

Det forudsætter dog, at amerikanerne (i hvert fald på den korte bane) vil lade os købe deres våben, som vi så kan give videre til ukrainerne. Det burde ud fra enhver normal tankegang være en åbenlyst god forretning for amerikanerne. Men med Trump i Det Hvide Hus skal man aldrig undervurdere risikoen for, at der bliver sagt nej til en lukrativ handel. Man bør altid ihukomme, at vi har at gøre med en mand, der har gjort det umulige: Han mistede penge på sine kasinoer i Atlantic City, dengang byen stadig var et hasardmekka.

Normalt plejer man at sige, at huset altid vinder. Det gælder ikke med Trump i chefstolen.

God weekend!

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes