Udviklingshjælp. »Vores bistand har drejet sig om at hjælpe folk i nød. Det har Danmark ikke råd til længere.« Fra Indonesien varsler Lars Løkke Rasmussen endnu et udenrigspolitisk paradigmeskifte.

Ikke længere verdens samaritaner

JAKARTA – I handelskrig er altruismen det første offer. Det er hovedbudskabet fra landets udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, når han udlægger sine visioner for Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, som regeringen og resten af Folketingets partier skal blive enige om de kommende måneder. Ophavsmanden til den pragmatiske idealisme mener, at der skal lægges mere vægt på begrebets første ord end det sidste, når Danmark fremover skal dele udviklingskroner ud.

Det fortæller han fra Jakarta, hvor han i to døgn er blevet politieskorteret i pendulfart mellem ministerier og gennem det trafikale anarki, som Indonesiens hovedstad udgør. Han er på charmeoffensiv for at skabe stærkere bånd mellem Danmark og den kolossale østat i Sydøstasien. Her har han slukket en ildebrand på indenrigsministeriets parkeringsplads sammen med Helsingør Brandvæsen, fremvist danske maritime løsninger for fiskeriministeren, lyttet til kvaler fra danske virksomheder og besøgt en landsby, som Børnenes Ulandskalender i år går til.

(f. 1997) er journalist og skriver historier i krydsfeltet mellem det private og det politiske. Han studerer statskundskab på Københavns Universitet og har tidligere skrevet for Altinget, Uniavisen og Zetland.

Andre læser også