Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godformiddag, kære læser

Det har næppe forbigået manges opmærksomhed, at vi nok en gang har en præsident ved navn Donald Trump i Det Hvide Hus. Hvis man allerede føler sig mæt og er træt af nyheder om Trump, må jeg beklageligvis meddele, at der kun er gået 1 ud af 1.461 dage af hans anden (og sidste!) embedsperiode. Han kommer også til at fylde alt i dette nyhedsbrev.

I går var en travl dag for Trump. Først skulle han sværges ind som præsident og holde den obligatoriske tiltrædelsestale, som han havde lovet ville være »samlende«. Det var den ikke. Trump beskrev den afgående administration som komplet uduelig, korrupt og ude af stand til at håndtere selv simple kriser. Til gengæld lovede han, at USA ville sætte en mand på Mars, hvilket tydeligvis gik rent hjem hos en begejstret Elon Musk, der stod og klappede som en glad lille dreng. Derudover meddelte han, at Den Mexicanske Golf fremover vil hedde Den Amerikanske Golf, og at USA på en eller anden måde vil overtage kontrollen med Panamakanalen.

I talen erklærede Trump også sin kærlighed til en ellers relativt obskur præsident, republikaneren William McKinley, der sad i Det Ovale Værelse fra 1897 til 1901, hvor han blev myrdet af en anarkist. McKinley var en stærk tilhænger af toldafgifter på udenlandske varer, som han indførte i stor stil, hvilket tilsyneladende er årsagen til, at Trump nu har kastet sin kærlighed på denne ellers glemte præsident. Trumps varme ord om McKinley tyder på, at man skal tage hans trusler om toldkrig – selv mod allierede – ganske alvorligt. Fremover vil Nordamerikas største bjerg, der ligger i Alaska og siden 2015 har haft det indianske navn Denali, gå tilbage til at hedde Mount McKinley.

Mange var formentlig lettede over, at han ikke nævnte Grønland. Men det er for tidligt at være lettet. Efter indtrædelsen drog Trump videre til sine MAGA-fans, som han holdt en improviseret tale til. Det blev en rodet affære, der mest handlede om byggematerialer, men senere, da han satte sig i Det Ovale Værelse for at underskrive en endeløs række af præsidentielle dekreter, kunne pressen stille ham spørgsmål. Her blev han spurgt til, om han stadig ville købe Grønland. Til det svarede han: »Greenland is a wonderful place, we need it for international security. I'm sure that Denmark will come along – it’s costing them a lot of money to maintain it, to keep it.« Det er kun begyndt.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Benådninger ad libitum

Inden valget erklærede Trump, at han kun ville være diktator på den første dag af sin anden embedsperiode. Dette var formentlig en henvisning til de mange præsidentielle dekreter, det er blevet en vane for tiltrædende præsidenter at underskrive som det første. Så lad os tage et kig på de mange ordrer, han nåede at underskrive i går.

Mest bemærkelsesværdigt er hans benådning af og strafreduktion for cirka 1.500 mennesker, der er dømt for deres medvirken i kupforsøget 6. januar 2021. De inkluderer flere folk, der er dømt for voldelige overfald på politibetjente. Dermed gjorde Trump præcis det, han ved flere lejligheder har lovet sin MAGA-base. Det viser nok en gang, at læresætningen om, at Trump skal tages alvorligt, men ikke bogstaveligt, ikke bør tages alvorligt. Nogle gange skal Trump nemlig tages ganske bogstaveligt.

2. Undtagelsestilstand

Øverst på Trumps ønskeliste for de næste fire år er en radikal omvæltning af USAs migrationspolitik, der under Biden medførte en heftig stigning i antallet af spontane asylansøgere fra særligt Sydamerika. I går underskrev han en række dekreter, der gør det muligt for de føderale myndigheder at deportere alle, der opholder sig ulovligt i USA. Under Biden var det kun folk, der havde begået alvorlig kriminalitet, der skulle forvente at blive sendt hjem. Med ordren går USA tilbage til den politik, der også gjaldt under Trumps første embedsperiode.

Foto: Doug Mills, The New York Times / Scanpix
Foto: Doug Mills, The New York Times / Scanpix

Derudover har han erklæret, at den amerikanske grænse befinder sig i en national undtagelsestilstand. Det indbefatter formentlig, at amerikanske tropper sendes til grænsen om kort tid. Han har også afskediget en række embedsfolk i den amerikanske udlændingestyrelse, der ellers ikke er politisk udpeget. Dermed holder han sit løfte om at gøre op med den såkaldte deep state, der ifølge Trump står i vejen for hans politik.

Man forventer også, at han om kort tid vil indføre en politik, der skal sikre, at asylbehandling fremover foregår uden for USAs grænser. Det er en politik, der lyder bekendt i danske ører. Det har været socialdemokratisk politik siden 2018.

3. Tvivlsom jura

Trump underskrev også nogle dekreter, hvis lovlighed er tvivlsom. Eksempelvis annullerede han det såkaldte »birthright citizenship«, der tildeler alle, der er født på amerikansk jord, ret til statsborgerskab. Dette er da også en ganske usædvanlig praksis. Ingen europæiske lande har en sådan politik. Problemet er blot, at der er bred enighed om, at denne ret er indskrevet i den 14. forfatningstilføjelse fra 1868 og således næppe kan afskaffes pr. dekret.

Derudover suspenderede Trump Kongressens forbud mod den kinesiske SoMe-app TikTok i 75 dage. Der er dog tvivl om, hvorvidt dette dekret holder i retten.

Tak for at læse med!

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes