Kære læser

Da min far som halvgammel nyuddannet læge med to børn aftjente sin stærkt forsinkede værnepligt på Bornholm sidst i 1960erne, blev han bedt om at møde op foran Brugsen i Årsballe i tilfælde af krig. Hver gang vi kørte gennem Årsballe, nævnte han det med et grin. Jeg tror, det var sammenstødet mellem den lille by og den store krig, han fandt så komisk, men et eller andet sted skal forsvaret jo begynde, og i går begyndte det at gå stærkt. Virkelig stærkt.

Hver dag bringer overvældende nyheder fra den front. Her er en god: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er »ikke ét sekund i tvivl om, at amerikanerne nu bekender sig til at forsvare Europa«.

USA vil leve op til NATOs artikel fem (en for alle, alle for en), hvis der bliver behov for det, siger Troels Lund til Ritzau efter NATO-mødet i Bruxelles, og på billeder står han og taler med sin amerikanske kollega, Pete Hegseth. Amerikanerne virker tilfredse (but you never know) med aftalen: NATO-landene skal hver især op på at bruge fem procent af BNP på forsvar og sikkerhed, det bliver en enorm oprustning, og det bliver dyrt.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Men tilbage til den positive vinkel, som dette nyhedsbrev vil forsøge at huske:

1. Nationalbanken: nu med gaver

Den Europæiske Centralbank sætter renten ned for ottende gang, siden den toppede med fire procent i 2023. Nu ligger den på to. Kort efter fulgte Nationalbanken trop og satte den officielle danske rente ned til 1,6 procent. »En gave til alle de danske boligejere,« siger Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri.

De første – med de korteste lån – kan allerede mærke det i juli.

Nationalbankens direktør, Christian Kettel Thomsen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe, Scanpix
Nationalbankens direktør, Christian Kettel Thomsen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe, Scanpix

Inflationen aftager, det er godt, men væksten er »bekymrende lav« og skal stimuleres. Hvor er det sjældent, at en god nyhed bare er en ren og skær god nyhed helt uden forbehold. Der er næsten altid et »men«. Jeg prøver igen:

»Flere rentenedsættelser kan vente forude. Takket være Donald Trump,« skriver Berlingske.

Den Europæiske Centralbank, ECB, forventer et markant fald i inflationen, hvilket som nævnt skyldes den svage økonomi, men banken fremhæver også lavere energipriser (tak til Donald Trump) og en stærkere euro (endnu mere tak til Donald Trump). Hans handelskrige kan snarere give lavere end højere inflation. »Det åbner faktisk for yderligere rentenedsættelser, selvom ECB holder kortene tæt til kroppen,« skriver Berlingske.

2. Kunstakademiet: nu med kunst

De studerende på Kunstakademiet i København har i mange år mimet 1970ernes røde propagandakunst. Men nu: »Den politiske virus har forladt akademiet!« skriver Berlingskes kunstanmelder Holger Dahl og sætter et begejstret udråbstegn. »De år, da alt handlede om aggressive paroler vendt mod patriarkatet, kolonialismen og kapitalismen, er forbi,« og derfor er årets afgangsudstilling værd at se, mener Dahl.

De unge billedkunstnere skulle igen interessere sig for at lave kunst. Woke er væk, de lette automatholdninger er væk. Er det nu Trump igen?

Ikke helt, for »det har været undervejs i et par år«, mener anmelderen og hælder nærmere til, at forandringen måske skyldes den nye ledelse, der kom til efter DR-dokumentaren Oprør på Akademiet, der viste et selvbestaltet internt tankepoliti på akademiet. Eller også er de studerende bare blevet trætte af at gå i flok og vil prøve noget nyt.

3. Trump: nu med varme øjne

Når vi er ved det visuelle. Præsidentens nye officielle fotografi, igen skudt af regeringens egen fotograf, Daniel Torok, viser en mand i lidt lysere humør end på det forrige fra indsættelsen i januar. Der var han belyst nedefra og lignede en horrorfilmskurk, han skulede og kneb øjnene sammen i markant efterligning af sit mugshot taget i Fulton County-fængslet i Atlanta, skriver kritikeren Jason Farago i en lang og underholdende billedanalyse af præsidentfotos i The New York Times.

Det nye portræt viser derimod en klassisk trumpsk uoverensstemmelse; trods alt mørket, bemærk humoren. Hans neutrale udtryk modereres af en let varme i øjnene – en klassisk positur, som en yngre generation, efter supermodellen Tyra Banks, kalder »smizing« – at smile og udstråle varme og intensitet med øjnene, men holde resten af ansigtet i et afslappet udtryk.

I regn og torden og håb om opklaring,

Pernille Stensgaard