Grænser. Et juridisk-politisk drama udspiller sig i Tyskland, hvor kansler Merz strammer den tyske udlændingepolitik, men møder modstand fra dommere, der henviser til EU-retten.
Merz møder modgang med Migrationswende
Da tre somaliere ankom med tog fra Polen til Frankfurt an der Oder, var de nogle af de allerførste, der fik den nye tyske grænsepolitik at føle. En politik, som den konservative Friedrich Merz lancerede i valgkampen, og som betyder en strammere udlændingepolitik, især med hurtige tilbagevisninger af irregulære asylsøgere ved grænsen – og netop den skæbne blev de tre somalieres den 9. maj – tre dage efter valget af Merz til kansler.
Men allerede mandag den 2. juni erklærede en forvaltningsdomstol i Berlin, at det var i strid med europæisk ret, da somalierne blev sendt retur med toget til Polen. Det store spørgsmål i tysk politik er derfor lige nu, om Merz-regeringens udlændingepolitiske reformer – kaldet Migrationswende – nu er ved at køre af sporet?
Del: