Dagen ifølge Ole Nyeng

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Velkommen til en onsdag, hvor det internationale pres på Israels leder, Benjamin Netanyahu, om at stoppe den nye israelske militæroffensiv i Gaza og lade nødhjælp komme ind til de to millioner sultende palæstinensere kun øges.

1. Israel står isoleret

Kaja Kallas, EUs udenrigschef, meddelte tirsdag, at Europa-Kommissionen nu vil tage EUs handelsaftaler med Israel op til ny vurdering. Det sker efter krav fra »et stort flertal« blandt de 27 EU-lande, sagde hun. Danmark er et af de 17 lande, der støtter en revurdering. Det er den normalt meget Israel-venlige hollandske højreregering, der har taget initiativ til revurderingen med den begrundelse, at Israels nu tre måneder lange blokade af humanitær hjælp til Gaza er et brud på international ret.

Storbritannien suspenderede tirsdag de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale med Israel og indførte sanktioner mod et antal højreorienterede israelske bosættere. Den britiske udenrigsminister, David Lammy, kaldte israelske regeringsmedlemmers opfordringer til at »udrense Gaza« ved at fordrive palæstinenserne for »afskyvækkende, uhyrlige og ekstremistiske«. I en fælles erklæring mandag fra Keir Starmer, Emmanuel Macron og Canadas Mark Carney hedder det, at »niveauet af menneskelig lidelse i Gaza ikke kan tolereres«, og de tre ledere truede Israel med straffeforanstaltninger, hvis landets nye militære kampagne i Gaza ikke stoppes.

Selv Trump-administrationen synes at være ved at miste tålmodigheden med sin normalt nære allierede. Udenrigsminister Marco Rubio ringede mandag til Netanyahu med den besked, at han må lade nødhjælpen nå ind i Gaza. Tirsdag tillod Israel så 93 lastbiler med nødhjælp at køre ind i Gaza, men ifølge FN havde kun fem af dem nået deres destination tirsdag eftermiddag, og ingen havde på det tidspunkt fået tilladelse til at distribuere deres last.

Den hårdeste kritik af Netanyahu-regeringen kommer inde fra Israel. Yair Golan, tidligere general i den israelske hær, nu leder af oppositionspartiet Demokraterne, advarede tirsdag om, at Israel vil blive en »international paria«, hvis man ikke ændrer kurs og begynder at opføre sig som »et fornuftigt land«. »Et fornuftigt land fører ikke krig mod civile, dræber ikke babyer som en hobby og har ikke fordrivelsen af en hel befolkning som mål,« sagde han blandt andet.

2. Golden dome

Konturerne af Donald Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitik begynder at tegne sig klarere. Mandag trak han sig i praksis ud af bestræbelserne på at skabe fred i Ukraine efter en to timer lang og resultatløs telefonsamtale med den russiske diktator, Vladimir Putin. Trump fortalte bagefter i et telefonopkald til ukrainske Zelenskyj – med de europæiske ledere på medhør – at det nu var op til Rusland og Ukraine selv at finde en løsning.

Og tirsdag annoncerede den amerikanske præsident så sin plan om at bygge et raketskjold, Golden Dome (Den Gyldne Kuppel), som ved hjælp af en blanding af satellitter, rumbaserede våben og jordbaserede luftforsvarssystemer skal hindre potentielle fjenders langtrækkende missiler i at ramme mål på amerikansk territorium. Han anslog udgifterne til at udvikle og udstationere raketskjoldet til 175 milliarder dollar.

Et USA tilbagetrukket til sit kontinent, men væbnet til tænderne og uden behov for alliancer synes at være Trumps sikkerhedspolitiske vision.

I sidste uge skønnede DIA, et af de amerikanske efterretningsvæsener, at Kina har omkring 400 interkontinentale ballistiske missiler, der vil kunne nå mål i USA, Rusland har 350 og Nordkorea en halv snes. Også Iran er ved at udvikle sådanne våben, hed det.

3. Lettere at smide asylsøgere ud af EU

Europa-Kommissionen kom tirsdag med et forslag, der – hvis det bliver vedtaget af Europa-Parlamentet og medlemslandene – vil gøre det lettere at lade tredjelande uden for EU tage imod folk, der har søgt asyl i et EU-land. Det er statsminister Mette Frederiksens tanke fra et par år tilbage, der hermed nyder fremme på europæisk niveau.

Konceptet om, hvad der udgør et »sikkert tredjeland«, tages hermed op til revision. Efter de nugældende regler kan en asylsøger kun sendes til et tredjeland uden for EU, hvis der er en klar forbindelse mellem asylsøgeren og det pågældende land, for eksempel familiemæssige bånd eller tidligere ophold i landet.

Men ifølge det nye forslag kan asylsøgeren sendes tilbage til et land, vedkommende ingen tilknytning har til, blot landet vurderes at være i stand til at give asylsøgeren »effektiv beskyttelse«. EU vil ikke – ifølge websitet Euractiv – udarbejde en liste over lande, der vurderes som sikre. Det er op til medlemslandene selv at definere, hedder det.

Ændringerne vil nu blive indarbejdet i den fælles europæiske migrations- og asylpagt, der træder i kraft næste år.

Jeg vil slutte med en lille rettelse. I går skrev jeg i nyhedsbrevet, at den sidste ikkehalal-slagterforretning på Nørrebro i København lukkede i 2018. Det var for så vidt rigtigt. Men læsere har gjort opmærksom på, at Slagter Jørgen genåbnede i samme lokaler i 2022. Så nu er der én butik, hvor de 80.000 nørrebroere kan købe leverpostej, medister og flæskesteg – ud over supermarkederne, selvfølgelig.

Hav en fortsat god dag. På forhåbentlig gensyn i morgen,

Ole Nyeng