Godformiddag, velkommen til Weekendavisens nye daglige nyhedsbrev.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, må have skelet til den galliske landsfader, general Charles de Gaulle, der yndede at lægge beslag på den bedste sendetid med sine budskaber på den nationale tv-kanal ORTF.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

For i går aftes gjorde Macron brug af næsten samme teknik, da han brugte to stive klokketimer på ved et større pressemøde at udstikke kursen for sine sidste godt tre år ved magten.

Det er blot én af de ting, jeg synes, vi burde tale om i dag.

1. Skærme og uniformer 

Selvom det var en særdeles rodet omgang (de store pensions-, arbejdsmarkeds- og immigrationsreformer er også overstået), trådte én prioritet klart og tydeligt frem: den franske skole og republikkens børn. Det virkede således velovervejet, at han forleden havde valgt undervisningsminister Gabriel Attal til premierministerposten (men mindre velovervejet, hvorfor han erstattede ham med Amélie Oudéa-Castéra, som har skabt skandale, fordi hun selv har sendt sine børn i katolsk privatskole).

Macron vil blandt andet styrke undervisningen i borgerværdier (som læreren Samuel Paty netop underviste i, da han fik halsen skåret over af en tjetjensk terrorist i 2020) og gøre skoleuniformer obligatoriske fra 2026, ligesom han vil sende alle unge gennem en slags »civil borgerværnepligt«, som allerede har kørt som forsøgsordning.

Og sidst, men ikke mindst skal børn og unges omgang med skærme reguleres. For »hvis nutidens unge og fremtidens borgere får bygget deres forhold til sandheden op på sociale medier, kan vi sige goddag til en hel generation af konspirationsteoretikere«.

Emmanuel Macron under pressemødet i  Élyséepalæet den 16. januar. Foto: Christian Hartmann, Scanpix
Emmanuel Macron under pressemødet i Élyséepalæet den 16. januar. Foto: Christian Hartmann, Scanpix

Neurobiolog Michel Desmurget fortalte i 2020, at unges skærmbrug fører til »lavere intelligens, ringere sprogkundskaber og ordforråd, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser og overvægt«, mens lederen af tænketanken Sapiens, økonom Olivier Babeau, er mere bekymret for, at skærme stjæler tiden fra alt andet. For som han sagde til mig for nylig: »Jeg er ikke sikker på, at vi havde fået Det Sixtinske Kapels loft, hvis Michelangelo havde haft TikTok.«

I sidste uge forklarede jeg i øvrigt i avisen, hvorfor Macrons valg faldt på Attal som ny premierminister, hvis enkelte læsere skulle have overset denne perle.

2. Vold i slavestaten

I denne måned er det præcis 220 år siden, en blodig slaveopstand endte med, at franskmændene forlod Haiti, hvorefter frihedshelten Toussaint Louverture udråbte Haiti til den første republik af frie slaver i 1804. Og Ridley Scott kunne have bibragt sin encyklopædisk flakkende sejtrækkerfilm Napoleon mere berettiget gallofobisk galde, hvis han have skildret baggrunden for opstanden, som var, at den iltre korsikanske kejser genindførte slaveriet i kolonierne umiddelbart forinden.

Den historie fylder betragteligt i den stolte haitianske selvbevidsthed, men der er nu ikke det store at være stolt over for tiden. Landets historie har altid været plaget af kup, gruopvækkende vold og galopperende korruption – men efter likvideringen af præsident Juvenal Moïse er det gået fra ondt til værre.

Landet – der ikke har afholdt valg siden 2016 – er nu fuldstændig druknet i et blodigt voldsorgie, hvor folk bliver slået ihjel, brændt og hakket i stykker på åben gade, og svært bevæbnede bander, finansieret af narkohandel, kæmper om magten i en ulmende borgerkrig, som ingen i det internationale samfund foreløbig har haft mod til at blande sig i.

Middellevealderen er nu på omkring 63 år i den fattigste stat på den vestlige halvkugle (kun marginalt lavere end Rusland, der som bekendt arbejder på at få den yderligere ned med druk og angrebskrige, men det er en anden historie).

3. Genetik-tak-tik-tak

Jeg stod op kl. 05.30 for at begynde på dette nyhedsbrev, eller fair nok: Jeg var oppe alligevel. Måske er det, fordi jeg bærer på en luvslidt rest af neandertalergener. For ifølge ny forskning fra University of California i San Francisco var neandertalere genetisk disponeret for at være morgenmennesker.

Deres dna gav dem en mere fleksibel cirkadisk rytme (den mekanisme, der regulerer, hvornår vi bliver trætte og vågner). Og det betød, at de var bedre i stand til at omstille sig til de årstidsbestemte skift i dagslys – og måske også jetlag? Selvom man jo ikke fløj på den tid (medmindre man skvattede ned fra en klippe). 

Er Aske Munck genetisk beslægtet med neandertalerne? Muligvis. Foto fra neandertal-udstillingen på Statens Naturhistoriske Museum. Mathias Svold, Scanpix
Er Aske Munck genetisk beslægtet med neandertalerne? Muligvis. Foto fra neandertal-udstillingen på Statens Naturhistoriske Museum. Mathias Svold, Scanpix

Der havde mine frie associationers tankemylder kuppet denne formiddags nyhedsbrev – men fortvivl ej: De vil få frit løb i Deres indbakke igen i morgen. Og som altid står min egen på klem for idéer, (originale) kommentarer og kritik: asmu@weekendavisen.dk.

Og inden vi forlader denne formiddags nedslag i vold og forhistorie, så husk – som den moderne psykoanalyses fader, Sigmund Freud, så notorisk sagde: »Den, der første gang brugte skældsord i stedet for spyd over for sin modstander, grundlagde civilisationen.« 

Og ord er der rigeligt af i Weekendavisen – den har aldrig været vigtigere!

På gensyn i morgen.

Med venlig og lystig – trods alt – hilsen
Aske Munck