Stiig Markager går ned i det ene knæ og stikker en arm i kanalen. Vandet er kulsort at se på, og i overfladen flyder brune og grønne plamager af alger. Han er dygtig til at holde balancen, mens hånden søger ned mod bunden, hvorfra han fremdrager en klump slam.

»Prøv at lugte,« siger han tonløst.