Da coronapandemien ramte i 2020, besluttede den daværende tyske kansler, Angela Merkel, at gøre det, som den danske regering nu også vil: Hun sænkede momsen for at hjælpe husholdningerne.

Selvom momsnedsættelsen i Tyskland var midlertidig og kun varede et halvt år, kan det tyske eksempel alligevel bruges som en form for laboratorium til at studere, hvad der sker, hvis den danske regering gennemfører det meget omtalte forslag om at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne den på frugt og grønt.