Tim Whyte kommer fire minutter for sent til interviewet på sit eget kontor. Smilet er venligt, men tonen alvorlig. I øjeblikket suser han rundt med en imaginær brandslukker under armen. Mellem debatprogrammer, interviews og møder med politiske ordførere, der kræver forklaringer på beskyldninger om jødehad og retfærdiggørelse for 129 millioner kroner i offentlig støtte om året.

»Det er meget alvorligt, at folk har fået den opfattelse af os,« siger generalsekretæren i Mellemfolkeligt Samvirke.