I Danmark befinder folk, der har søgt dansk statsborgerskab, sig i et juridisk og politisk ingenmandsland. Tusinder af mennesker venter, mens Folketinget skal finde ud af nye kriterier, og eksperter undersøger, om man kan screene ansøgere for antidemokratiske holdninger. I mellemtiden diskuteres sagen højlydt. Venstre foreslog for eksempel i denne uge at indføre et midlertidigt statsborgerskab, som kan fjernes igen, hvis den nye dansker begår kriminalitet eller udtrykker eller opfører sig antidemokratisk.

DANMARK debatterer altså statens inderste kerne: Hvem kan blive borger med fulde rettigheder? Hvem må ubetinget opholde sig her og i resten af EU? Hvem kan stemme og får statens beskyttelse? Det er store sager: Et politisk og folkeligt fællesskab viser sig tydeligst gennem den måde, det giver – eller fratager – statsborgerskab. Og det har været stærkt nødvendigt med et opgør med den opfattelse, at statsborgerskab er en form for rettighed, der også kan opnås af mennesker, som er grundlæggende imod demokrati, retssamfund og ikke mindst det ansvar, der påhviler borgeren i et frit samfund.