Gråzone. I smug pålagde Danmark i årtier Bornholm en særstatus for ikke at provokere russerne. Gør vi stadig det?
55° Nord 15° Øst
Troppetransportskibet Kaliningrad lagde til i Rønne i 2008. Ud rullede de russiske BTR-80-mandskabsvogne – Putins soldater skulle på militærøvelse. De prøvede danskernes våben, og danskerne skød med russernes. Sidste aften var der øl og grill ved Raghammer Skydeterræn på Bornholms sydøstlige odde.
»Vi øvede os i at være allierede,« husker Holger Fuglsang-Damgaard, der deltog i øvelsesugen som garnisonskommandant og chef for Hjemmeværnet på øen. Nogle råger letter fra elletræerne, mens vi taler. De gule skydeskiver står spredt i klitlandskabet.
Del:



