Indvandring. Fortjener Erik Ninn-Hansen ikke en pris for sit klarsyn, da Danmark fik verdens mest liberale udlændingepolitik? Kaare Dybvad Bek om læren fra 1983.
40 år senere
At genlæse Folketingets debat forud for vedtagelsen af udlændingeloven for 40 år siden er som at besøge et fjernt land. Et rige, hvor skikkelserne er nogenlunde genkendelige, hvor sproget umiskendeligt er dansk, men udsagnene uden overvældende kontakt med den nye virkelighed, man åbnede grænserne for. Det sære drømmerige syntes ledet af politikere, som var sorgløst optaget af at hæve grænsebommen til velkomsthilsen for de nye landsmænd og i øvrigt ønskede at gøre dem livet i Danmark så behageligt som muligt.
Tag den socialdemokratiske ordførers indsats for at forbedre udlændinges retssikkerhed som et sigende eksempel. Torben Lund hed ordføreren, og han fastslog, at de tusinder, man nu åbnede grænserne for, »næsten naturnødvendigt« ville få en meget tæt tilknytning til Danmark, hvorfor han ikke havde nogen betænkelighed ved som hovedregel at udelukke udvisning af udlændinge efter syv års ophold.
Del: