Kommentar. Socialdemokratiets fordømmelse af IS-krigerne giver ikke længere mening.

Statsministeren har tabt kampen om de syriske kvinder

Statsminister Mette Frederiksen har aldrig lagt skjul på, hvad hun mener om de danske islamister, der drog i kamp for Islamisk Stat og bagefter ville hjem til det Danmark, de kendte. Hun sagde i Folketingssalen i 2021:

»Fremmedkrigere er – jeg gentager mig selv, men det er et vigtigt budskab – uønskede i Danmark, uanset om de er mødre eller fædre, og regeringen vil ikke løbe nogen risiko. Vi vil ikke aktivt bringe forældre, fremmedkrigere til Danmark.«

I dag er det efterhånden åbenlyst, at Socialdemokratiet siger én ting, men gør noget andet: Man bruger store ord på talerstolen og fratager IS-tilhængerne statsborgerskabet per e-Boks, men når de og deres børn har siddet længe nok i en kurdisk fangelejr, sender man embedsmænd ned for at hente dem.

12. maj besluttede regeringen sig for at tilbyde at hente en mor til to, som ikke engang er dansk statsborger. Mette Frederiksens tidligere regering tog selv passet fra hende i 2019 for netop at minimere den juridiske forpligtelse over for hende.

Højesteret blåstemplede sidste år frakendelsen af hendes statsborgerskab, men alligevel kan kvinden nu komme til Danmark med regeringens hjælp. Med den ene hånd inddrager man IS-kvindernes statsborgerskab, med den anden henter man dem hjem igen.

Forvirret? Så hør bare her: Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek håber nemlig, at kvinden, så snart hun er hentet hjem og retsforfulgt, vil blive udvist til Marokko, hvor hun er statsborger. »Hun vil blive søgt udvist af Danmark, hvis betingelserne er opfyldt«, sagde Dybvad Bek til flere medier.

Socialdemokratiet har altså taget passet fra en IS-kvinde for at holde hende væk fra Danmark, hvorefter de selv tilbyder at hente hende hjem til Danmark, for så at håbe på at kunne udvise hende, fordi hun ikke er dansk statsborger. Intet udstiller Socialdemokratiets politiske personlighedsspaltning som IS-krigerne.

Presset stiger – forståeligt nok – på regeringen for at gøre rent bord og hente den sidste mor og hendes syge barn hjem fra al-Roj-lejren. Det er svært at se, hvilket argument Socialdemokratiet nu vil bruge for ikke at skulle hente også hende hjem, for hun har ligeledes fået frataget sit statsborgerskab og er nu kun somalisk statsborger.

Det fremgår heller ikke af regeringens seneste beslutning, hvilke principper der ligger bag, at den sidste mor skal blive i Syrien, når andre er blevet tilbudt hjemrejse på statens regning.

Syrienskrigerne udgør tydeligvis en bærende søjle i partiets hårde udlændingelinje. Den har taget årtier at bygge op og været altafgørende for at tage og bevare regeringsmagten, men når Socialdemokratiet underløber sin egen lovgivning, bør det ikke undre, hvis tiltroen til den hårde linje svinder.

Det mindste, statsministeren og Socialdemokratiet kan gøre, er at indrømme, at man endegyldigt har tabt kampen om at holde IS-tilhængerne ude af Danmark. Det er åbenlyst for alle andre, ikke mindst de hjemvendte Syrienskrigere selv.