Kommentar. To fløje i Vesten ser vidt forskelligt på, hvad man skal stille op over for Putin: For det afhænger af, om den historiske parallel er Første eller Anden Verdenskrig.

1914 eller 1939?

To årstal spøger, oftest uudtalt, i en stor del af debatten om, hvorvidt og hvor meget Vesten skal gribe ind i Ukraine: 1914 og 1939. Bevidstheden om, hvordan Europa allerede i to omgange inden for de seneste cirka hundrede år har kastet verden ud i altødelæggende krige, farver implicit holdningen til proaktivitet kontra forsigtighed over for den russiske aggression.

Hvis man er bange for eskalation, er det Første Verdenskrig, som er den relevante reference. Her endte en brand i et hjørne af Europa med at få store dele af jordkloden til at stå i flammer. Hvad der kunne være blevet begrænset til en krig alene mellem Østrig-Ungarn og Serbien, udviklede sig til en konflikt af hidtil uset voldsomhed, fordi alliancer på kryds og tværs af kontinentet trak andre nationer ind i opgøret. I dag er der en udbredt frygt for, at krigen mellem Rusland og Ukraine kan inddrage andre lande, igen fordi internationale forpligtelser antager en egen utilsigtet dynamik. Hvis for eksempel et af NATOs østlige medlemmer bliver involveret i Ukraine på den ene eller anden måde, er der en overhængende risiko for, at hele alliancen bliver suget ind i et ekspanderende kaos.

peha
(f. 1968) bringer Det Fjerne Østen nærmere som Weekendavisens Asienkorrespondent. Ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk. Taler og læser kinesisk og japansk. Har som journalist i Østasien bl.a. for AFP, Bloomberg og Financial Times i de seneste 30 år rapporteret fra samtlige kinesiske provinser og alle regionens lande, inklusive Nordkorea. Forfatter til ni bøger udgivet på dansk, engelsk, kinesisk og rumænsk, herunder New York Times-bestselleren Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze og senest Grønland i krig: Spillet om Arktis 1939-45.

Andre læser også