Systemskifte. Donald Trumps handelskrig har forvandlet internationale spilleregler til rå stormagtspolitik. Men Trump er ikke årsagen til afskeden med globaliseringens epoke. Han er et symptom på den nye virkelighed.

Trumps handelsrevolution

Donald Trump har siden sin indsættelse som præsident indledt en global handelskrig. Verdensøkonomien befinder sig dermed i et dramatisk systemskifte: fra et regelbaseret handelssystem til et magtbaseret. To geoøkonomiske stormagter – USA og Kina – tegner nu konturerne af en ny orden, hvor principper tilsidesættes, og resten af verden reduceres til tilskuere. Det er ikke første gang, verdenshandlen gennemgår et hegemonisk skifte, men historien gentager sig aldrig – den tilbyder kun erfaringer, vi kan lære af.

Efter et halvt århundrede med globalisering sker der nu en omkalfatring med hidtil uset hastighed. En ny magtarkitektur mellem politiske og økonomiske centre er under opbygning. Det kan være fristende at give Donald Trump æren – eller skylden – for at have omskrevet den økonomiske verdenshistorie på blot seks måneder. Men snarere end at være årsagen er han et symptom på et dybere magtskifte, der har været undervejs længe.

Andre læser også