Da det kom mig til kundskab, at Lars Bukdahl havde anmeldt Frederik Lind Køppen og undertegnede, tænkte jeg yes – endelig noget konstruktiv kritik! Men da jeg så hans skriv, blev jeg pænt skuffet. Ikke over, at han revser mig – det er kærkomment – men fordi der ikke var en krumme af reel substans at komme efter.

Det ligner mere en stråmand end en litterær anmeldelse. En pinlig tirade forklædt som et ideologisk angreb på det, han forestiller sig, vi repræsenterer. En moralsk selvhævdelse med budskabet, at Køppen og jeg skal holde vores kæft, for der er ingen plads til os »sortbejdsede ynglinge«.