Kronik. Hvorfor endte den norske elite i Epstein-filerne? Fordi nordmændene har ladet sig korrumpere moralsk. Men danskerne er ikke meget bedre. Længe før det amerikanske sexmonster skabte sit ø-helvede, skabte den danske elite et land, hvor overgreb på børn skete helt lovligt.
Nordens glemte forbrydelse

Illustration: Rasmus Meisler
Norge er grundlagt på en forbrydelse. At det forholder sig sådan, er ikke min vurdering. Den stammer fra den norske forfatter Jan Kjærstad og er fremsat i hans gennembrudsbøger fra 1990erne: Forføreren, Erobreren og Opdageren. Beskyldningen kræver præcision. Det er nutidens Norge, vi taler om. Det oprindelige Norge blev i kontrast hertil grundlagt på heltemod, patriotisme og forsvaret af grænser.
Det kan man forsikre sig om ved for eksempel at se den fremragende norske krigsfilm fra 2025: Blücher – natten til den niende. Gennem modigt og patriotisk lederskab sænker oberst Birger Eriksen og hans frygtløse mandskab den enorme tyske panserkrydser Blücher i Oslo Fjord natten til 9. april 1940. Det skete egentlig imod stående ordre, men det forsinkede hovedstadens fald afgørende, således at Norges kong Haakon 7., Christian 10.s yngre bror, kunne reddes i eksil.
Del:


