Det franske socialistpartis gruppeformand, Boris Vallaud, fik i sidste uge spalteplads i Weekendavisen til at puste nyt liv i en gammel traver: »Vores samfund er blevet én stor købmandsbutik,« udtalte han som indledning til sin kapitalismekritik og tilføjede: »Overalt har markedet sneget sig ind.«

Kernen i Vallauds argument er, at hvis markedet fylder for meget, bliver samfundet »koldt og kynisk«. Derfor skal vi gradvist »afmarkedficere«, for eksempel når det kommer til motorveje, vandforsyning og plejehjem. Politikken skal have forrang over økonomien.