Læserbreve

Velskrevet viden

Bo Bergholt Grymer, sognepræst

Tak til Arne Hardis for den veloplagte og velskrevne artikel »Uden faldskærm«, hvor han (som snart den eneste journalist på Weekendavisen) også viser kendskab til andre ord for at indlede, gå i gang, initiere, lægge for, åbne, igangsætte, lancere end at »starte«. Nemlig det lille gode og næsten glemte danske ord »begynde«.

Fjerde statsmagt

Søren Hindsholm, rektor

Det fremgår af WAs dækning af Findsens retssag mod staten, at Findsen fra oktober 2019 til januar 2021, det er cirka 450 dage, har talt i telefon med journalist Simon Andersen over 355 gange! Det er meget mere end hver anden dag i over et år! Det undrer mig virkelig, at pressen, herunder WA, ikke undersøger den sag nærmere.

Det er da opsigtsvækkende, at chefen for en hemmelig tjeneste plejer omgang med pressen, som var han spindoktor. En kritisk journalistisk tilgang til historier som denne ville stille pressen i et bedre lys. Man får nemlig indimellem på fornemmelsen, at Findsen er urørlig, fordi han muligvis gavmildt forsynede pressen med nyheder, den gerne ville bringe.

Slagside

Mark Leonard, direktør for European Council on Foreign Relations

Weekendavisens Poul Pilgaard giver et unøjagtigt billede af tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) i kommentaren »Slagside« 31. oktober. I modsætning til, hvad der antydes i kommentaren, indtager ECFR ikke »fælles holdninger«, ligesom bestyrelsen ikke er ansvarlig for analyserne. Det fremgår klart af vores hjemmeside, at vi i vores omkring 300 årlige publikationer præsenterer en bred vifte af perspektiver om forskellige emner, og at hver enkelt artikel udtrykker forfatternes egne synspunkter.

Vigtigst af alt forvrænger kommentaren alvorligt en af de analyser, den henviser til, ved at antyde, at ECFR lider af overdreven »wokeness«. Artiklen påstår, at ECFR »opfordrede vælgere til at vælge ikkehvide og muslimske kandidater«. Dette er kategorisk forkert. Den pågældende forfatter påpegede blot, at ikkehvide og muslimske personer var underrepræsenterede på kandidatlisterne i de fleste lande ved valget til Europa-Parlamentet i 2024. Han analyserede også andre underrepræsenterede grupper i Europas befolkning, herunder de yngste vælgere samt befolkningerne i Central- og Østeuropa.

Han foreslog, at »alle, der betragter sig som ‘proeuropæiske’, bør bestræbe sig på at skabe eller åbne kanalerne for deltagelse i Europa, så alle, der tilhører EUs befolkning (herunder etniske minoriteter, central- og østeuropæere samt unge europæere), får mulighed for at deltage i den løbende proces med at definere og redefinere EUs formål.« Men på intet tidspunkt skrev han – som det påstås i artiklen – at borgerne burde stemme på en bestemt måde.

Præcisering

I lederen den 31. oktober skrev vi, at Dansk Folkepartis forslag om remigration drejer sig om faktiske mennesker og derfor ikke blot kan reduceres til et spørgsmål om antal: « (...) at placere flere hundrede tusinde mennesker, der lever i Danmark på lovligt grundlag, i en aflukket lejr er ikke bare et praktisk spørgsmål«, skrev vi i lederen. 

Med fare for at bidrage yderligere til ren taldiskussion præciserer vi, at Morten Messerschmidt ikke direkte har talt om flere hundrede tusinde mennesker. Han udtalte til Weekendavisen, at planen vil ramme »et sted mellem 50.000 og 100.000« udlændinge. Dertil kommer de 26.000, der har fået statsborgerskab de seneste otte år, hvis sag skal genoptages, samt de 85.000 statsborgerskaber, der er tildelt siden 2005, som skal gennemgås og eventuelt annulleres. Hvor mange der i sidste ende skal udvises og/eller placeres i en lukket lejr, ved vi ikke. Vi har uden held bedt Dansk Folkeparti konkretisere, hvem planerne konkret vil ramme.