Læserbreve

Stråmand

Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS

Jeg blev slemt skuffet fredag den 30. august, da min nyligt bestilte papirversion af Weekendavisen ikke var at finde i postkassen. Forklaringen er muligvis, at Anders Svendsen, chefjurist ved Lejernes LO, havde placeret en gigantisk stråmand på side 13 i avisen (WA #35), som dermed ikke var lige til at få ind i postkassen.

Svendsen påstod, at CEPOS udelukkende ser et problem i manglende mobilitet blandt lejerne – og ikke blandt ejerne. Det er en stråmand. Som liberal har jeg absolut ingen holdning til, hvor og hvordan folk skal bo. Men jeg har en holdning til regulering og tilskud, der styrer befolkningen til at bo, som politikere og chefjurister ønsker.

Huslejereguleringen låser folk til at blive boende længere, end de reelt har lyst til, fordi det er den eneste måde, de kan fastholde den reguleringsgevinst, de har fået i boliglotteriet. Et par, der får børn, bliver måske boende i deres lille lejlighed, selvom en større bolig reelt ville passe dem bedre, fordi de – hvis de flytter – går glip af reguleringsgevinsten. Dette illustrerer de skadelige effekter af huslejereguleringen: Vi bliver boende i boliger, der faktisk ikke passer til os.

Svendsen går derudover helt galt i byen, når han forestiller sig, at liberale skulle se anderledes på forvridninger på ejerboligmarkedet. I CEPOS har vi tidligere kritiseret, at boligejernes skatterabat skaber en lignende »indlåsningseffekt« på ejerboligmarkedet. Svendsen og Lejernes LO bør pakke deres stråmænd væk og i stedet tage tænkehatten på, så vi kan få løst problemerne på boligmarkedet.

Hospicemangel

Villy Helleskov, formand for Støtteforeningen for Hospice Østjylland

Under overskriften »Den sidste tid« (WA #36) bragte Weekendavisen en artikel om manglende hospicepladser i Danmark. Heraf fremgår det, at Rigsrevisionen i 2020 kom med en kraftig kritik af kapaciteten på den specialiserede palliation, hvorunder hospicer hører. Sidste år rejstes atter kritik fra Rigsrevisionen, der konstaterede, at der ikke er sket noget i den mellemliggende tid. Samme kritik er også fremført af Statsrevisorerne. Dansk Palliativ Database skriver ligeledes i deres anbefalinger i »Årsrapport 2023«, at der desværre ikke er sket afgørende forbedringer i adgangen til specialiseret palliativ indsats siden 2020.

Det kan derfor undre, at politikerne ikke tager kritikpunkterne alvorligt og bevilger penge til en styrkelse på området. Når man i Weekendavisens artikel kan læse, at professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg mener, at »hospicer er en dyr fornøjelse«, må man konstatere, at han ikke har stor forståelse for det behov, nogle døende og deres pårørende har i den sidste tid. Ordet »fornøjelse« må siges at være noget malplaceret. Det er heller ikke gratis at ligge på sygehus eller bo på plejehjem.

Selvom det kun er cirka fem procent af de døende, som har behov for en hospiceplads, bliver omkring en tredjedel af de visiterede afvist, blandt andet på grund af manglende kapacitet – og det er ganske enkelt ikke godt nok. Det er i dag næsten kun kræftpatienter, der kommer på hospice, men også hjerte- og lungepatienter har et behov.

Nærheden til et hospice betyder meget, og derfor er der stor forskel på, hvor mange der kommer på hospice alt efter befolkningsunderlaget. Vi arbejder i Skanderborg/Odder/Hørning-området på at få et længe tiltrængt hospice i nærområdet. Vores støtteforening har nu over 1.300 medlemmer, og alene ved et event i lørdags i Skanderborg fik vi 98 nye medlemmer. Der er altså et stort ønske og opbakning i lokalbefolkningen. Så kære politikere: Lyt nu til kritikken, få gjort noget ved sagen, og bevilg de relativt få penge, der skal til for at give døende og deres pårørende en værdig afslutning.

Styrk biblioteket!

Louie Skougaard, lokalformand for Furesø Konservativ Ungdom

Oplysningen og dannelsen af danskerne er væsentlig, og det er derfor vigtigt, at alle har mulighed for at gå på biblioteket. Derfor må og skal vi styrke folkebibliotekerne i den kommende finanslov. Det er nemlig en god investering for samfundet, at borgerne er informerede, dannede og kan deltage i den demokratiske samtale. Dette er grundstenen under et velfungerende demokrati.

I dag har vi desværre mange unge, der går ud af folkeskolen uden at kunne læse og stave, og det er et stort problem. Men det er heldigvis noget, folkebibliotekerne kan hjælpe med. Jo mere man læser, jo bedre bliver man nemlig til både at læse og stave. Dét at læse en bog er anderledes end at læse en netartikel. Jeg har selv nydt godt af folkebibliotekerne, da jeg var barn. Jeg læste meget, og det er en af årsagerne til, at jeg klarer mig godt i skolen den dag i dag. Det ville aldrig have kunnet lade sig gøre uden adgang til netop biblioteket.

Ydermere øger bibliotekerne ifølge en analyse fra Copenhagen Economics i 2015 Danmarks BNP med op mod to milliarder om året – med potentiale til endnu mere. Ifølge konsulenthuset vil det øge den økonomiske vækst, hvis bibliotekerne får midler til at lave en målrettet indsats, hvor de kan stimulere børn og unges læselyst. Dette vil både hjælpe de unge, som vil klare sig bedre i skolen, og økonomien, der vil vækste af tiltaget. At alle har mulighed for at læse og dannes som mennesker, øger desuden den sociale mobilitet. Derfor bør folkebibliotekerne styrkes i den kommende finanslov.

Svineri

Kim Bender, salgschef

Danmark producerer hvert år 25-30 millioner svin, selvom det danske forbrug kun udgør to millioner svin. Alligevel tjener vi ikke penge på denne overproduktion, tværtimod. Ifølge Danmarks Statistik var landbrugets samlede gæld i 2022 på cirka 300 milliarder kroner. Landbrugets overskud er omtrent lig med de syv milliarder, der årligt gives i EU-tilskud. Så hvorfor fortsætte med at ødelægge vores natur og bidrage til systematisk dyremishandling uden nogen reel økonomisk gevinst?

I medierne hører vi ofte om, hvordan gødning og gylle fra landbruget forurener vores åer, vandløb, fjorde og havområder. Det understøtter kun, at landbruget bør skæres markant ned for at forbedre miljøet, dyrevelfærden og økonomien. På ingen af disse områder er landbruget en fordel for Danmark. Når vi ser på dyrevelfærden, er statistikken også alarmerende. I 2022 døde 23,3 procent af pattegrisene inden for de første dage efter fødslen, ifølge tal fra Seges Innovation. Det svarer til omkring 10,1 million døde pattegrise om året – eller 27.655 om dagen. Slagtning af svin er heller ikke uden smerte. I Danmark er det lovpligtigt at bedøve grisene med CO₂-gas, selvom denne metode fører til voldsom hyperventilation, skrig og stor lidelse, da gassen irriterer grisenes luftveje.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bruges 80 procent af Danmarks landbrugsjord til at producere foder til dyrene. Kun ti procent går til menneskeføde, mens de resterende ti procent ligger brak. Der går store mængder foder til at opfostre 28-30 millioner svin, som slagtes efter blot seks måneder og når en vægt på omkring 100 kilo. Når markerne oversvømmes med gylle, og regnen falder, leder landbrugets drænsystemer overskydende gylle ud i naturen, hvilket forurener vores vandløb og søer. Set med både miljø- og økonomibriller er der ingen gevinst ved den nuværende landbrugsmodel.

Jeg mener stadig, at vi skal spise grisekød, men hvorfor ikke nøjes med at producere til eget forbrug? Ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser danskerne i gennemsnit 35 kilo svinekød om året, så vi kunne i princippet nøjes med at producere færre end to millioner svin. Dette ville reducere behovet for foder med op til 15 gange og samtidig mindske forureningen markant.

Der er ingen grund til at producere svin til udlandet, når vi alligevel ikke tjener penge på det, og det samtidig skaber dyremishandling og miljøproblemer. Tænk, hvis vi i stedet kunne producere kvalitetsgrise, der var fritgående og levede et værdigt liv. På den måde kunne svineproducenterne tjene gode penge på et bedre produkt i stedet for som nu at konkurrere om at sælge billigt kød til under ti kroner halvkiloet i supermarkederne.

Pisk

Sofie Larsen, lærer

Jeg læste med stor interesse Pernille Stensgaards artikel »Pisk, trit og retning« på forsiden af sidste uges kultursektion (WA #36). Det er tydeligt, at den professionelle hestesport har brug for et nyt kompas, og på samme tid kom jeg til at tænke på, om ikke den aktuelle danske debat om hestevelfærd minder en hel del om spaniernes (og mange andres) mangeårige diskussion om tyrefægtning? For spørgsmålet må jo lyde: Hvor meget skal dyr plages, for at vi mennesker skal have det skægt?

Dette er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdninger. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk