Læserbreve

Splittende Selsinger

Kjeld Flarup Christensen, civilingeniør

Søren K. Villemoes refererer i WA #26 til et meget studentikost karaktermord på Eva Selsing i Berlingske. »Langhuset« var et ord, jeg og mange andre ikke havde hørt før. Men et budskab overses. Eva og Rune Selsing samt Kasper Støvring har nærmest gjort det til en mærkesag at placere ansvaret for den forfejlede muslimske indvandring på liberalismen. At de ikke bekender kulør, er ganske enkelt forkert.

Helt glemt har Selsingerne, at det første parti, som sagde fra over for masseindvandringen, var et liberalistisk parti. Fremskridtspartiet havde et meget simpelt princip: Indvandrere var velkomne, så længe de ikke lå samfundet til last. Som liberalist kan man naturligvis ikke acceptere at skulle betale store summer til mennesker, der ikke forsørger sig selv.

Man skal åbenbart være intellektuel for først at indse, at Selsingerne er galt afmarcheret, når de skriver om langhuse. Fra at være et aktiv i kampen mod venstrefløjen er Selsingerne blevet en splittende kraft i blå blok. Pludselig er Liberal Alliance modstanderen, Moderaterne skubbes langt væk, og det gør dermed også muligheden for et borgerligt flertal.

Remigration er en utopi, men der kan strammes op over for tilpasningen af Danmark til islam. Det kræver blot, at blå blok står sammen. Her står den nationalkonservative højrefløj direkte i vejen.

Jefferson-illusionen

Christian Marchant, kommunikationsrådgiver

I WAs podcast Avistid diskuterer Vibeke Schou Tjalve den amerikanske uafhængighedserklæring og udfolder Thomas Jeffersons filosofi.

»Nogle siger, at han [Jefferson] har skrevet den [erklæringen] på gulvet i et værelse i en form for 'frenzy' i nogle timer,« siger Tjalve.

Ideen om det blot 33-årige geni på gulvet er besnærende, men også misvisende, for Jefferson sad ikke kun med et blankt papir. Ved siden af sig havde han for eksempel kolonien Virginias nyratificerede erklæring (Virginia Declaration of Rights), som George Mason havde formuleret tidligere samme år. Den udgjorde grundstrukturen for Jeffersons tekst. Og selv tekstens mest ikoniske formulering – »… these truths to be self-evident« – er ikke alene hans værk, men en tilføjelse fra Benjamin Franklin.

Jeffersons bedrift bestod ikke i at skabe en helt original tekst, hvilket han senere selv anerkendte. Den bestod i at syntetisere datidens fremherskende ideer og skabe en tekst, der – med senere rettelser – kunne rumme de forskellige interesser fra de 13 britiske kolonier på den amerikanske østkyst i 1776.

Det langtrukne swipe

Lone Olufsen

»Kærligheden med M er spændt og intens. Han er yngre end mig og stammer fra nogenlunde samme sociale klasse.« Sådan omtaler forfatter Glenn Bech sin nye partner i teksten »Ghost mindre, elsk mere« i WA #26. Den efterladte kæreste – der med sin kompromisløse, trygge støtte var med til, at Glenn fik modet som forfatter og selvstændig psykolog – er nu reduceret til ven og livsvidne. Minder ekskærestens rolle ikke om de mennesker, der gennem historien har stået på sidelinjen og løftet og løftet – for til sidst at blive erstattet med en yngre model? Glenns allerførste kæresteforhold bliver benævnt som selvudslettende, lidende med værdighed dækker han over, hvordan han selv har det. Nu venter en all inclusive-charterferie til Bulgarien, eventyret med den nye partner, M. Måske er det ikke bare Glenns forståelse af, hvad kærlighed er, men netop den kærlighedsforståelse, som mange af os pjasker bevidstløst rundt i, ikke mindst livsløgnen, at man bygger hinanden op. Kald det bare ikke kærlighed – men det langtrukne, dysfunktionelle swipe.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg og læserbreve på opinion@weekendavisen.dk